Hvem er vi? - Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Gå til indhold

Hvem er vi?

Om CeHoS
Hvem er vi?

Center for Hormonforstyrrende Stoffer er et viden- og rådgivningscenter. Vi undersøger hormonforstyrrende stoffer og deres effekter på mennesker, dyr og miljø, lukker videnhuller og rådgiver myndighederne. Centret ledes af forskere fra Rigshospitalet, DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet. 


Involverede forskere

Centerleder Anna-Maria Andersson 
Anna-Maria er biolog og forskningsleder ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Hun har beskæftiget sig med hormonforstyrrende stoffer og effekter på mennesker i mere end 20 år. Se Anna-Marias CV og publikationsliste her
Jane Ebsen Morthorst (medlem af Centerledelsen) 
Lektor Jane Ebsen Morthorst er biolog og del af forskningsgruppen for Økotoksikologi ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Gruppen arbejder blandt andet med testmetoder til vurdering af hormonforstyrrende stoffers effekter på vandmiljøet. Se Janes forskningsområder her
Terje Svingen (medlem af Centerledelsen) 
Seniorforsker Terje Svingen er molekylærbiolog og leder af Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi ved DTU Fødevareinstituttet. Terje forsker i effekterne af hormonforstyrrende stoffer, særligt cocktaileffekter, i relation til udvikling og helbred. Se Terjes CV og publikationsliste her

Anders Juul (medlem af Centerledelsen) 
Professor Anders Juul er børnelæge og Klinikchef ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Han forsker i vækst og pubertetsudvikling, herunder hvilke faktorer der kan forstyrre den normale udvikling. Se Anders' CV og publikationsliste her
Niels Erik Skakkebæk (medlem af Centerledelsen) 
Professor Niels Erik Skakkebæk er seniorforsker ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Han forsker i mandlig reproduktion, herunder mulige årsage til testikelkræft og dårlig sædkvalitet. Se Niels Eriks CV og publikationsliste her
Center for Hormonforstyrrende Stoffer cehos.rigshospitalet@regionh.dk +45 3545 5085
Tilbage til indhold